|
New Zealand er for os på justonemorecast et sandt lystfiskerparadis.
Daniel har besøgt de ufattelige smukke øer et par gange, sidst gang sammen med Jakob. Det smukke paradis var skue plads for vores livs fiskeferie.
Mulighederne er uendelige, men kan dele op i ferskvand og saltvand. I det følgende vil vi videregive nogle af de erfaringer, som vi har dernede fra i håbet om at nogle kan drage nytte af disse, hvis de er så heldige selv at skulle af sted.
Vi anbefaler alt efter hvor lang tid man har til rådighed, at man starter med tørfluefiskeriet og derefter går over til saltvand. Det ideelle er at starte på sydøen og så arbejde sig nordpå.
Floder og søer:
Ferskvandsfiskeri på New Zealand er synonym med store trofæfisk i form af kapitale bækørreder og regnbuer. De engelske kolonialister må have savnet deres elskede ørreder. For da de så de rene og smukke floder på New Zealand, var de ikke sene til at slæbe ørredæg med over ækvator, hvilket må siges, at være lidt af en bedrift i 1800-tallet. Disse udsætninger af ørreder greb om sig og har betydet at der er udsat ørreder i alt ferskt i New Zealand.
Forberedelse:
Fiskeriet i New Zealand kræver et fisketegn læs mere og køb her: Fish and game NZ
Kortet gælder for uendeligt mange floder og søer. Dog kræver nogle enkelte vandsystemer et ekstra kort.
 Når man skal fiske efter ørreder på New Zeland er det vigtigt, at købe bibelen til dette fiskeri. I John Kents "trout fishing guides" beskrives stort set alle floder og søer, i de to bøger der hedder South Island og North Island. Disse kan selvfølgelig købes over nettet bl. a her. Ellers kan de købes i stort set alle boghandlere og lystfiskerforretninger down under. De er fantastiske til at danne sig et overblik over om, de floder man kører forbi, er værd at fiske. Når bøgerne er studeret er det en god ide, at ligge en slagplan for hvilke floder, der skal fiskes, for det er desværre ikke muligt at nå dem alle.
Fiskeriet:
Fiskeriet er oftest sight fishing, hvor man fisker til sete fisk, der enten tager føde til sig på overfladen eller nymfer i vandsøjlen eller langs bunden. Derfor er et par gode polariserede briller uundværlige og en vigtig vej til succes. Fiskene kan være helt urimeligt sky og nærmest umulige at komme i nærheden af. Mange af disse fisk er blevet fanget før og lider derfor af en velbegrundet paranoia. Det tager ofte lidt tid inden man lærer at se fiskene, der ofte genkendes på deres skygge på bunden frem for den kamuflerede krop.
Grej: Fiskeriet er oftest let tørfluefisker. Men da der stort set altid blæser er en 5´er nok den optimale klasse især eftersom der tumles store fisk, som hurtigt skal genudsættes.
Slanger i paradis:
Der er altid en slange i paradis. På New Zealand behøver man ikke at frygte slanger og småkryb. Jo en slags småkryb; sandflies, disse findes især i backcountryet og kan være en rigtig pestilens. De bider og flyver ind i øjne og næse og er generelt super irriterende. Heldigvis har de nogle super gode insekticider dernede, der er lidt mere hidsige end dem vi har herhjemme. 
En anden slange i paradis er Didymo (Didymosphenia geminata) også kaldet "rock snot." Den invasiv alge findes nu flere steder på New Zealand og forvandler smukke floder, hvor bunden er dækket af sten til noget der mest af alt minder om en dansk sommerfjord. Ud over at være lidet køn kan den smadre økosystemet og ødelægge fødekæden for ørrederne. Der er derfor super vigtigt, at man tager sine forholdsregler i form af desinfektion af fiskegrej og især fodtøj. Pga. algen anbefaler vi heller ikke filtsåler, da algerne kan overleve lang tid i disse og lade sig transportere til andre flodsystemer. Spredning af algen kan give op til 5 års fængsel og bøde op mod 100.000NZ$. Læs mere om Didymo her.
Her er vores forslag til en rundrejse på sydøen down under. Dette er bare forslag til elve vi har haft held med. Der er ufatteligt mange andre gode vandløb, men disse er bare vores forslag. Når du ankommer til Nz er dette vores forslag til en rundtur sydøen rundt.
Vis Fiskepladser New Zealand sydøen på et større kort
Se billeder fra vores ferskvandsfiskeri på NZ med ørreder her.
Saltvand:
For de fleste new zealændere er saltvandsfiskeri på øerne lige med snapper fiskeriet. Mange af de lokale dyrker deres snappere som religion og der afholdes hvert år store turneringer efter denne sportsfisk. Men fiskeriet i saltvand er meget mere end snapperfiskeri i store bølger med surfkaststænger. Fiskeret kan foregå på begge øer, men en god regel er at jo længere nordpå man kommer jo bedre er fiskeriet.
Kingfish:
 Kingfish er en jack og som de fleste jacks giver den aldrig op og fighter benhårdt lige til det sidste. Fiskene har et mindstemål på 75cm og det siger lidt om størrelsen, som det er realistisk at fange.
Vores fiskeri efter kingfish foregik oftest i nogle af de beskyttede fjorde, hvor man undgår de store bølger. I flere af fjordene kan man i ro og mag fiske fra moler og lignende. Molerne er tilflugtssted for flere arter makrel, der bliver jaget af kingfish især morgen og aften. Men mange pynter og undersøiske rev langs kysten holder også kingfish, men her kan bølger virkelig ødelægge fiskeriet.
Denne kingfish blev fanget dagen før mindstemålet blevet lavet om.
I dag ville det havde været en fisk lige under målet.
Hajer og rokker:
For en dansker vil det nok være naturligt at være dybt fascineret af rokker og hajer eftersom det ikke ligefrem er almindelige bytte herhjemme.
Især rokker er ufattelige nemme at fange, og man når hurtigt at få nok af den underlige fisk, der ikke lige frem er en hurtig svømmer. Specialet er blåplettet ørnerokker og pilerokker meget udbredte dernede. Hvis man kaster en død fisk ud på bunden vil der de fleste steder komme en sulten rokke forbi før eller siden.
Hajerne fighter meget bedre og må ses som et meget mere eftertragtet bytte. Især kan bronzehajerne give nogle meget spektakulære fights da de har for vane at springe under fighten. Bronzehajerne kan opnå virkelig stor størrelse og sætte selv grov udrustning på prøve. De mindre "school sharks" (ofte forskellige revhajer) kan også være god sport, men husk forfanget. Forfanget kan købes derned meget billigere end herhjemme.
Endnu en rokke genudsættes.
Agnfisk: Det kan tit være lige så svært og nogle gange er mere sværs at fange agnfisk, end det er at få fiskene til at tage agnfisken. Et godt udvalg af almindelige kystblink er uundværlige til at fange Kahawai, der udgør en super agnfisk. Specielt i dagens absolutte først og sidste lys, vil det være muligt at fange makrel på "sambiki" (sildeforfang). Resten af dagen skal makrellene oftest lokke af små agnede kroge. Små fisk som guløjet multe og piper (horn) kan fanges med små kroge med brød i overfladen. Kastenet kan selvsagt være en kæmpe hjælp. Agnfisken kan opbevares i en spand med ilt, men opbevares helt klart bedst i en spand i havet. Spanden skal have huller i toppen og bunden skal ikke være hullet, således er det muligt at tage spanden op kortvarigt uden at fiskene kommer til at mangle vand.
Bait and burley:
Over alt findes der små bikse hvor de sælger agn og burley (også kendt herhjemme som "rubby dubby" eller forfodring).
Når man først er kommet ordentligt igang med fiskeriet, har man som regel altid lidt til burley. Men pengene på burley er altid givet godt ud. Ofte kan man få en flok fisk til at spise ukritisk i sporet. Den ene dag kan det være en flok 10 cm guløjet multer man lokker ind, den næste dag er det måske flere meter lange hajer. Man ved aldrig hvad der kan ske når der er blod i vandet. Husk at have opsyn med din burley da især rokker kan en nappe en stor burleyklump på få sekunder.
Ud med båd: 
Fiskeriet fra land er rigtig godt de fleste steder på især nordøen. Kan man komme ud med båd bliver fiskeriet dog langt bedre. Undersøiske rev holder virkelig mange fisk og man slipper for de vilde bølger, der gør det svært at bruge flere stænger på samme tid fra klipperne. At komme ud med guide er en omkostelig affære, men newzealænderne er ufatteligt flinke og hvis man forhører sig rundt omkring, kan der pludselig åbne sig en mulighed. Ofte behøver man ikke så langt væk fra land før fiskeriet bliver væsentligt bedre. Havet omkring New Zealand er ikke til at spøge med, og det er vigtigt at tjekke vejudsigt og have en erfaren sejler med.
Havet omkring New Zealand er oplagt til klassisk big game fiskeri med konanheads. Der fanges mange forskellige arter af tun bla. gulfinnet, skip jack og albacore omkring øerne. Derudover er der gode chancer for marlin, markohajer og andre sjove bifangster. Har man ikke prøvet denne salgs fiskeri før kan det varmt anbefales, da det kommer bag på en hvor hurtigt der egentligt trolles. Dog er følelsen af, at man bare sætter sig til stængerne og får det hele forærende noget falsk, så det er federe at selv opdyrke fiskeriet.
Grej: Det meste grej kan sagtens købes dernede. Store fastspolehjul som Penn Slammer og Shimano Stella er oplagte til stort set alt slags fiskeri og kan købes meget billigere end herhjemme. Stort set alt havgrej kan købes billigere derned og udvalget er efterhånden rigtig godt med. Dog kan man med stor fordel medbringe flerdelte spinnestænger, både til agnfisk og til kingfish. De store fastspolehjul er optimale til NZ, da man fisker meget fra kysten hvor det er en fordel at kunne kaste. Derudover er fastspolehjul også optimale til speedjigging. Hvis man har mulighed for at tage en flerdelt havstang bør man gøre det, men mange stænger (herunder surfcaster) kan med fordel købes dernede. Ud over fletliner kan en almindelig flerdelt kyststang (i den grove ende) være en fordel når der skal fanges agnfisk.
Se billeder fra vores saltvandsfiskeri på NZ
Links:
Super Newzealandsk forum: fishing.net.nz
Hardcore saltvandsguide danske Nik Mathiesen er lidt dyr, men efter sigende alle pengene værd.
saltflyer.com | 
