Hjem 

Fisketure/Blog

Kystpladser 

Grej/Artikler

Mad

Profiler

Links

Video

Kurser

Fluer

 

 

Just one more cast har besøgt Go Fishing´s store butik i Odense

 

 

 

Af Daniel Holm 

 

For nylig havde jeg lejlighed til at besøge Go Fishings nye lokaler i Odense.

Det var virkeligt en imponerende butik, store åbne og lyse lokaler med flot inventar.

Samtidig har de et imponerende stort udvalg af fede mærker. Det er ikke mange butikker der kan prale af at have et så stærke udvalg af kvalitets fluegrej.

Her tænker jeg på Orvis, Sage og Thomas & Thomas alle tre mærker, jeg altid har haft en svaghed for. Personligt har jeg da også indtil flere af hver i min stangreol.

Som jeg har omtalt tidligere er jeg persontligt faldet for Orvis Helios ZeroGravity, og ved mit besøg fik jeg igen lejlighed til at prøve en stribe af dem igen. Det er bare fantastiske stænger. Men også T&T Horizon II, Sage TCX, Xi3 og Z-Axis er rigtigt fede stænger.

 

Go Fishing har altid haft en meget stærk profil omkring fluefiskeriet og dette kommer virkeligt flot til udtryk, i hele deres velindrettede butik. Personligt er jeg meget imponeret over den vifteformede stangreol som virkeligt pryder butikken, og for en gal grej-fetichist, er dette virkeligt noget som får dankortet til at ulme i lommen.

Det er fedt at se kastekanonerne lignet op, kampklar, på ræd og række.

Ud over det store udvalg af i både stænger og hjul har Go Fishing også en særdeles stor og meget velassorteret fluebindingsafdeling. Denne ligger i den ene ende butikken, lidt for sig selv, så man i god ro og mag kan gå udvælge sig hvad hjertet nu måtte begære. Samtidig findes i midten af rummet et stort bord monteret med 8 fluestik, hvilket giver en god stemning til hele rummet. Tilstedeværelsen af et praktisk arbejdsbord midt mellem overfloden af materialer virker autentisk.

Samtidig er det mit indtryk at personalet har nogle klare holdninger til fiskeri og selv alle er meget aktive.

For at nævne et par navne, er den meget dygtige Claus Eriksen den daglige leder af butikken. Claus er faderen til pattegrisen, og har bl.a. medvirket i flere af de særdeles seværdige film "Havørredens Hemmeligheder". Jens Stål er en anden kompetent fisker/ekspedient, han er en erfaren herre som nok er den eneste i DK, der har fået en Partridge krog opkaldt efter sig. Her tænker jeg selvfølgelig på JS seastreamer.  Derudover er den kyndige og pædagogiske begavede instruktør Erik Kyrping en anden stor personlighed bag disken. 

Jeg har ved flere lejligheder, handlet hos Go Fishing og jeg har altid fået en reel og kompetent behandling. Både når jeg har bestilt fluebinding fra deres hjemmeside, og ved de lejligheder, hvor jeg fysisk har besøgt deres butik.

Go fishing har også en god blog omkring fiskeriet omkring fyn, men også med en hel række "staldtips" til kystfiskeren generelt.   

Klik her for link til deres blog       

Alt i alt en stor meget flot butik, hvor servicen er i top. Så er man på de kanter, vil jeg helt klart anbefale at tage et smut ind fordi denne flotte nye  butik.   

Her også lige et link til deres webshop, hvis ikke man lige har mulighed for at komme til fyn. Klik her.                                                                                                                                                                                                                                                                  

 

 

 

                        

 

Alle billeder er underlagt copyright © efter ophavsretsloven, overtrædelse vil blive politianmeldt. Alle rettigheder tilhører Jakob Madsen og Daniel D Holm.

www.justonemorecast.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms Of Use