|
Af Daniel
Morten Valeur er en meget dygtig og alsidig fluefisker og en innovativ fluebinder. Gennem tiden har Morten skrevet en lang række bøger, og ikke mindst en hel række artikler til diverse dansk og udenlandske blade. Samtidig har Morten afholdt en række spændende foredrag. Vi kender ham primært fra hans artikler fra Sportsfiskeren om primært Gedder-, kystfiskeri og ja fluebinding. Samtidig er Morten en virkeligt venlig og sympatisk lystfisker som brænder for det han laver.
Jeg har gennem mit arbejde i grejbranchen lært Morten godt at kende. Jeg har dog aldrig før, ved selvsyn set hans firma "The Fly Company" og lageret af fluebinding. Derfor glædede jeg mig meget til mit besøg hos Morten. Jeg skulle tilbringe en eftermiddag med snak om fiskeri, fluer og ikke mindst spændende nyheder inden for fluebinding, over en tår kaffe og en bid kage. Morten er Danmarks største grossist af fluebinding, og det er meget imponerende syn at komme ind på hans lager. Der er i bogstaveligste forstand fluebinding fra gulv til loft, så langt øjet rækker. Overalt står der bulkspoler med hundredvis af meter af alt fra mylar rør til rørflue rør, sække med dubbing og et helt rum kun fyldt med kroge. Det er en noget overvældende oplevelse for en materialetosse som mig selv. Jeg gik som i trance rundt i dette store skatkammer. Jeg havde mest af alt lyst til af opføre mig som de fire tosser, fra den Heineken reklame med walk-in køleskabet til øl.
Morten har gennem de sidste år virkeligt fået skabt et stærkt og godt brand. Ikke få fisk må årligt lade livet, som følge af vores evner med hans materialer. Flyco er efter min mening et særdeles fremragende firma og deres materialer har altid været i virkeligt god kvalitet til fair priser. Persontligt er det ikke så lidt, jeg gennem tiden har spenderet på fluebinding, hvor der stod ”The Fly Company” på pakningen. Morten har idag udbygget sit firma, så det rækker ud over ”bare” fluebinding. The Fly company er nu også grossist på store mærker som: Waterworks, Simms, Photonic mfl. Alle mærker som virkeligt er af høj kvalitet. Se Evt. vores andre anmeldelser af nogle af disse produkter. En alt i alt meget hyggelig oplevelse, men også noget overvældende. Jeg sidder tilbage og skriver disse ord, men hovedet fuldt af alle de nye ting, som jeg skal have anskaffet mig. Jeg har virkeligt været dygtig og har fået skabt et stærkt behov for nye ting, hvis eksistens jeg end ikke kendte til før mit besøg. Det er den slags behov som brænder og taler til den indre grejfreak. Der er ikke andet for, end at besøge den nærmeste grejpusher, lukker øjnene, lave en lille glidende bevægelse med hånden. Lade Plastikket glider hurtigt gennem sprækken og udtale det potentielt katastrofale, men også beroligende mantra ”På beløbet tak”

|